Faglig og løsningsorienteret

Mit navn er Mette Varnild, og jeg er erfaren bogholder med mange års praksis inden for økonomi og regnskab. Jeg tilbyder professionel håndtering og vedligeholdelse af dit bogholderi, og jeg lægger stor vægt på at levere ydelser, der er gennemarbejdede og i overensstemmelse med gældende regler og standarder.

Jeg anvender Visma e-conomic som primært bogføringssystem, og benytter desuden Nordflow og Kontolink som integrerede tillægsprogrammer. Denne kombination giver en effektiv og velfungerende løsning, som jeg fagligt kan stå inde for.

Det er vigtigt for mig, at mit arbejde er kendetegnet ved ordentlighed, præcision og pålidelighed. Jeg tilbyder ikke at overtage hele ansvaret for dit regnskab, men jeg kan sikre et effektivt og gennemsigtigt set-up, der gør det muligt for os i fællesskab at holde dit regnskab ajour – så du kan fokusere på at drive og udvikle din virksomhed.

Overblik og indsigt i økonomien
Et opdateret regnskab er et vigtigt styringsværktøj. Jeg tilbyder løbende indsigt og sparring, så du altid har det nødvendige overblik over din virksomheds økonomiske situation. Med mit arbejde får du et klart og retvisende billede af din drift, som kan danne grundlag for dine beslutninger.

Et godt samarbejde med revisorer
Jeg sørger for, at din revisor modtager et afstemt og gennemarbejdet regnskab, hvilket bidrager til en smidig og effektiv årsafslutning. Jeg har desuden et velfungerende samarbejde med flere revisorer, hvilket er en væsentlig styrke – både for mig og for mine kunder.

Kvalitet og diskretion
Jeg garanterer høj faglig kvalitet, fortrolighed og ansvarlighed i alle opgaver. Du kan trygt overlade dine økonomifunktioner til mig, så skal jeg sørge for, at de bliver håndteret professionelt.

Kontakt mig for en uforpligtende dialog
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig og din virksomhed? Du er meget velkommen til at kontakte mig – sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dine behov.

Kontakt mig

Eksempler på opgaver, jeg typisk håndterer:

  • Bogføring af alle dine bilag
  • Lønkørsel
  • Momsafstemning
  • Diverse afstemninger og indberetninger
  • Klargøring af afstemt materiale til årsgennemgang